tirsdag den 15. april 2008

Nyt nummer

Jeg har lagt et nyt nummer RECURRING DREAM op på Min MySpace. Jeg kan ikke helt huske hvad der skete da jeg lavede det. Det gik så hurtigt.

Musikken er et forsøg på at genskabe en lyd, jeg hørte i en drøm. Der var en slags Skygge-mand der stod og råbte af en dreng, Og lyden fra hans mund flåede nærmest drengen i stykker. Jeg har forsøgt at lave den lyd jeg hørte.

Det var den mest uhyggelige, men også den mest fantastisk energiske, lyd jeg har hørt.

Det er som om jeg hører den hele tiden nu.

mandag den 31. marts 2008

Stor inspiration

Jeg er stadig ramt af en eller anden fantastisk inspirations-åre. Det er helt vildt fedt. Jeg får lavet så meget musik, som jeg aldrig før har gjort. Det begynder allerede, når jeg vågner om morgenen, så er jeg klar til at gå i gang. Jeg har aldrig haft det sådan før.
Men samtidig med, at det er fedt, så er jeg også fyldt af en eller anden tomhedsfølelse, som jeg ikke kan forstå eller forklare. Det er ligesom, når man er vildt sulten, selvom man lige har spist. Meget mærkeligt! Men jeg nyder at lave musik. Og det er det vigtigste for mig.

onsdag den 12. marts 2008

Det er fedt at drømme

Jeg er helt vildt inspireret for tiden. Jeg drømmer sindsyge drømme, og når jeg vågner er jeg klar til at lave musik. Jeg synes virkelig, jeg er kommet i kontakt med mine drømme, og jeg oplever, at jeg kan bruge dem til noget.

Det er både mine egne drømme, der er inspirerende, men det er også interessant at høre om andres drømmeoplevelser. Jeg får meget ud af at være med i Drømmeklubben.

Jeg lægger snart mere musik ud på min MySpace.

mandag den 25. februar 2008

Drømmeklubben

Jeg opdagede i dag at der på SKUM er en klub, der hedder Drømmeklubben. Det ser ret interessant ud. De diskuterer drømme og mareridt og der er vist én derinde, der vil prøve at sove til musik, jeg har lavet. Det er vildt interessant synes jeg. Tænk hvis hendes drømme vil minde om de drømme jeg havde, da jeg drømte om den musik.

Du kan se mere her: Drømmeklubben

En fed drøm!

Jeg er begyndt at drømme mærkelige drømme. Det er en form for mareridt, men jeg bliver ikke rigtig bange. Jeg synes mere, de er interessante. Jeg er sikker på, at det er den musik, jeg hører, der bestemmer hvilke drømme, jeg får.

I nat drømte jeg at der gik ild i min guitar, mens jeg sad og spillede på den. Jeg ville ikke slippe den, for jeg havde lige fået en fed idé til en ny sound, så jeg sad med den brændende guitar og spillede. Til sidst gik der ild i min krop. Så vågnede jeg fuldstændig svedig.

Heldigvis kunne jeg huske den sound, jeg sad og spillede, da jeg vågnede, så nu har jeg optaget den. Den er mega fed. Drømme er så seje!

onsdag den 13. februar 2008

Mareridt

Jeg drømte det var så varmt at jeg ikke kunne trække vejret. Luften brændte i mine lunger, og min hud føltes som om den ætsedes op. Min øjne sved og jeg følte jeg havde feber, men at jeg ikke kunne svede.

Jeg kan ikke huske hvor jeg var henne, jeg kan bare huske denne del af drømmen. Det blev ved og ved. Jeg er lige vågnet.

Det er den mest ubehagelige drøm jeg nogensinde har haft.

Jeg hørte en cd med noget ambient jeg har lavet. er det musikkens skyld?

tirsdag den 5. februar 2008

En sang fra mine drømme

Jeg har lagt en ny lydfil op min MySpace-profil. Den hedder Dreaming #5...

Prøv at afspil den mens du læser.

Drømmen, der inspirerede musikken:
Jeg drømte jeg vågnede op i en vidtfremmed by. I drømmen var det min hjemby, og det virkede slet ikke fremmed, men det var ikke København, og der var støv over det hele. Sort støv, der dækkede alt. Jeg gik uden for og vadede rundt i sort støv eller sod. Der var ingen andre mennesker, men der var en svag lyd, som af et tog eller en fabrik i baggrunden. Støvet gik mig måske til knæene, og husene virkede udhulede, som om de var brændt af eller renset. Renset for liv. Det var ikke skræmmende, bare virkelig mystisk. Jeg gik rundt for at finde lydens kilde, men det kom altid fra bag det næste hus eller på den næste gade. Jeg ved ikke hvad den drøm betyder.

Elias

tirsdag den 22. januar 2008

Drømme og kunst

Min blog og min musik bliver linket til!

Mik Aidt laver dokumentarfilm, der handler om kunstneres brug af deres drømme. Han har lagt nogle links ind på sin hjemmeside.

Se her!

Elias

Intense drømme

Jeg ved ikke om det er fordi jeg er begyndt at fokusere så meget på det, men på det sidste er det som om mine drømme er blevet 50% mere livagtige. Lydene er overvældende, og det er vildt inspirerende, men også en smule overrumplende.

Det vilde med drømme er jo også at de - siden de er styret af underbevidstheden - bliver påvirket af mine forestillinger om hvad de drømme er! Altså, det er ligesom en magisk bog, hvor jeg selv er med til at bestemme hvad den handler om.

Det, der så gør det ca. 1 million gange mere spændende end en hvilken som helst dagbog, er at drømme samtidig kan overraske, forskrække og belære en. Så man er altså med til at skabe noget, der samtidig er fuldstændig ukendt for en selv.

Det er vel også det, der gør det lidt skræmmende. For jeg kan jo ikke vide, hvad jeg gemmer i min egen underbevidsthed? Og hvis jeg engang har gemt det godt væk der, så er der vel en grund til det?

tirsdag den 15. januar 2008

MySpace

Jeg har lagt to af mine drømmesekvenser på MySpace. Der kan du også downloade dem.

Her

Alt godt,
Elias